Prorink har bl.a. produktudviklet den traditionelle bande, så panserglasset rundt om banen kan fikseres i stolper, som kun er 30 cm. høje. Det betyder at man stort set opnår den "akvarieeffekt", som ses på de langt dyrere bandesystemer som benyttes i f.eks. NHL og på svenske elitearenaer. Prorink har også leveret flere af disse "dobbeltbandesystemer", men anbefaler faktisk den billigere udgave (L-type), da den er mere eftergivelig og reducerer risikoen for skader hos spillerne ved tacklinger op mod banden.

Vi kan også tilbyde særlige bander til ungdomstræning, som nemt og hurtigt kan inddele banen i 3 mindre baner, samt bander til rullehockey og den hurtigt voksende sportsgren - floorball.
Ishockeybanderne er konstrueret af varmgalvaniseret stål, beklædt med polyethen, som er særdeles slagfast og modstandsdygtigt overfor UV-stråling.
Floorball-banden "Swerink" består af et aluminiumsskelet monteret med plastplader. De har - modsat en del andre produkter - en glat overflade på begge sider, hvilket gør det muligt at placere reklamer på begge sider af banden.
Konstruktionen sikrer - ud over lang holdbarhed - at banderne er meget lette at håndtere og at boldens tilbagespring (rebound) fra banden er meget ensartet over hele banen. Swerink banden blev valgt til VM i floorball i Schweiz og den leveres i både sort eller hvid.